Australien 2008-2009

Tidligt oppe, fik pakket tingene ned i taskerne, spist morgenmad, tjekket ud og fik opbevaret vores ting på hotellet. Så var der bare lige ½ dag tilbage.

Klokken 0830 begyndte vi vores dødsmarch (nogle gange er vi bare ikke helt kvikke) rundt i Brisbane, så vi har fået set rigtig meget af byen. Vi fortsatte med at gå til kl 13, hvor vi nåde centrum af Brisbane (Queen Street Mall), så vi har nok fået gået en del kilometer. Vi havde besluttet os for at få fremkaldt de billeder, vi havde taget med vores undervandskameraer, så vi ikke skulle til at slæbe dem til Danmark. Det er sikkert også billigere her nede, så vi fandt en fotobutik og afleverede vores kameraer. Vi fik at vide, at vi kunne hente dem igen i løbet af en time. Det var jo fint, så kunne vi gå ud og få noget frokost i mellemtiden.

Vi gik hen på et sted, hvor vi har været tidligere, da det var nemt, og man kunne få en del forskelligt. Da vi skulle til at gå ind på restauranten støder vi ind i en dansk familie, som vi tidligere har mødt på Heron Island (her dykkede Thomas med den ene) og på O’Reilly’s. Vi spiste frokost sammen og udvekslede krigshistorier.

Efter frokosten (der trak ud, både fordi vi snakkede, men især fordi de åbenbart ikke synes, at Thomas skulle have sin pizza) gik vi hen og hentede vores billeder. Og så var det også ved at være tid til at vende tilbage til hotellet og hente vores ting, så vi kunne tage i lufthavnen.
Da vi sad og ventede på lufthavnstoget, kunne vi regne på, at vi havde henholdsvis 37 og 41 timer inden vi var hjemme i hver vores lejlighed….(og det skulle vi nok have ladet være med at gøre.)

Ud i lufthavnen, hurtigt hamskifte af Thomas, (ville åbenbart ikke komme hjem i shorts og sandaler,) gå til tjek ind skranken. Her havde nogen (læs: Thomas) en anelse for meget bagage. Man må kun have 20kg med hver (hvad er det også for en regel, når man nu har tasken fyldt med livsvigtige souvenirs??), og vi ramte 40,5kg til sammen. Men dem i skranken var flinke og ændrede lidt på nogle tal, så vi slap for at betale 144 $AUS i overvægt. Det kan man jo kun være glad for. (Alternativt skulle vi rejse hjem som Michelin-mænd…)

Herefter til sikkerhedstjek, fik scannet alle vores ting, hvilket gik smertefrit. Denne gang skulle ingen af os undersøges for eksplosive stoffer. Så på den anden side fik vi lige pakket tingene væk igen, bælte på, penge i lommen, men hvor var nu lige vores boarding passes…???
Hmm lede, lede, lede, Thomas mente, at han måske havde glemt dem uden for sikkerhedstjekket. Ja, så det var hen og snakke med en sikkerhedsbetjent, tilbage igennem sikkerhedslugen, og ja heldigvis lå de stadig på bordet. Da den unge mand kom tilbage gennem kontrollen, anbefalede hans rejse-kammerat at denne situation IKKE gentager sig. Vi har ikke brug for så meget spænding i hverdagen.
Så nu er der kun at vente på at vores fly letter til Melbourne hvor vi skal skifte til flyet til London som så mellemlander i Hong Kong. Og så fra London (vi håber, at vi ikke selv skal bikse med bagagen) til København, og for nogen tog videre til Århus. For andre en lille kvik tur med metroen.

Det er blevet til knap 3000 billeder, men der skal nok sorteres lidt i dem. Hvem skal lige bruge 150 billeder af skildpadder..??

Og om vi skal tilbage til Australien på et tidspunkt? HELT SIKKERT!

QANTAS: ”Your safety is our priority”

Der kommer lidt billeder senere, vi sidder i Melbourne lufthavnen og har ikke lige de rigtige kabler.

 

Tidligt oppe som sædvanligt. I dag var planen at gå en lille tur, inden vi blev hentet af bussen, der skal køre os til Brisbane. Vi ville se om ikke, vi kunne finde nogle slanger ude i de fri. Nu havde vi set så mange i bur, så det måtte være på tide at se en vild en.

Efter morgenmaden pakkede vi vores ting sammen og tjekkede ud, og fik receptionen til at opbevare alt vores bagage.

Vi traskede af sted ude af nogle jordveje, over en oversvømmet del af vejen (ikke videre fikst) og videre op i bjergene. Og lige i kanten af vejen lå der en slange og solede sig. Den var utrolig fotogen! Vi fik taget vores billeder og gik i en stor bue uden om den. Slangen vi fandt, var en carpet pyton (meget almindelig, og faktisk ikke spor farlig, sådan da…).

Vi havde i mellemtiden besluttet sig for at gøre turen lidt længere, så vi to en 7 km vandretur til Moonlight Craig. Herfra er der rigtig god udsigt over bjerge og dalene.

Da vi kom tilbage til hotellet var der stadig lidt tid til frokost, så vi satte os udendørs for at køle lidt af. Det passe lige med, at der var et krybdyrshow, så vi kunne lige se på nogle slanger igen. Til forskel fra de andre shows vi har set, så havde de også lizzerts og skildpadder. Da showet var færdigt, passede det med frokost. Denne gang var det dog ikke den store 3 retters, da vi nu selv skulle betale. Vores meal package dækkede nemlig ikke mere.

Efter frokost gik vi lige en sidste tur på Tree Top Walk, botanisk have og regnskoven. I botanisk have faldt vi næsten også over en slange, da vi gik rundt på stierne. Den lå dog lige så stille rullet sammen ved siden af stien, så vi listede lige så stille forbi.
Tiden var nu til at vi kunne få smidt vores bagage i bussen og komme videre. Efter en times kørsel ned af bjerget stoppede vi ved O’Reilly’s vingård for lige at smage lidt på deres vine. Det var nu ikke helt dårligt.
Efter 5 smagsprøver (en boblende, en hvid, to røde og en dessert) og 25 min ophold var det videre mod Brisbane.

Da vi nåde Brisbane skete det helt fantastiske at vi blev sat først af og ikke noget med at vi skulle ind og skifte bus på terminalen. Vi blev helt mundlamme, og havde svært ved at få armene ned. Så det var jo alle tiders. Ind på hotellet og tjekke ind. Og så skete det simpelthen igen. Igen var vi heldige!! Vi var blevet opgraderet til en Kings suite (2 værelser og stor altan). Så Rydges er slet ikke et dumt hotel.
Da vi var kommet os over vores store fine værelser, gik vi ind til Brisbane centrum for at få lidt aftensmad (1 stk. halv ko til hver) og se om, der var nogle souvenir vi manglede.

Nu tilbage på hotellet for at pakke alle vores ting en sidste gang, inden vi skal med flyet hjem mod Danmark i morgen. Der er ca. 33 timers rejsetid foran os.

 

Så har vi været af sted i 4 uger. Det er meget, meget mærkeligt.

Denne morgen havde vi meldt os til Mick’s Nature & History Tour. Vejret var ikke rigtig med os, og vi var da også kun 3, der skulle med på turen. Mick tog os på samme tur, som vi havde været i går eftermiddags, men det gjorde nu ikke noget. Vi så en del forskellige fugle, og fik en masse historier om både planter og dyr. Oveni købet en del, som vi ikke havde hørt i går. Det var natur-delen. Og da det har regnet i nat og stadig drypper lidt, er der kommet en del mere planteliv i skovbunden siden vi var på samme rute i går eftermiddags. Herefter var der morning tea med scones nede i caféen, hvor Mick fortalte os om O’Reilly familiens stamtræ og en del af deres historie. Vi fik også en masse info om selve O’Reilly’s Retreat, hvordan det var opstået osv. Da vi havde guffet i os tog vi lige en lille rundtur på området og se en del af de gamle bygninger, fik vist billeder fra den gang, hvor en del af regnskoven var ryddet, og hørte små anekdoter. Alt i alt tog turen med Mick 3 timer. – Og så skulle vi jo spise igen.

Efter frokost havde vi bestemt os for, at drage ud på egen hånd, hvis ikke vejret var alt for dårligt. – Og det besluttede vi os for, at det ikke var. Så vi tog vandreudstyret på, pakkede rygsækkene, og skrev os ind i logbogen. Planen var at følge en sti ind i skoven, der skulle føre os til nogle vandfald. Vi havde læst at på den rute, skulle lige være opmærksom på om der var meget vand, og ikke krydse for store strømme. Vi gik af sted i mageligt tempo og fik taget en masse billeder undervejs. Bl.a. af nogle af de ting, som vi havde fået udpeget på vores guidede turer. Og vi er blevet helt skrappe til at finde hvor tunnel edderkopperne bor. – Men da det er en af de rigtig giftige, har vi valgt kun at tage billede af dens bo ude fra og ikke åbne lemmen ind til dem.
Efter en tur, der var en anelse mudret og glat, kom vi frem til vandfaldet. På vores vej havde vi forceret nogle ganske små vandstrømme, men at komme over på den anden side af vandfaldet, synes vi alligevel var for risikabelt. Der ville ikke være meget ved at få våde bukser, og risikere at forvride en ankel. Så vi gik hjem samme vej, som vi var kommet. Turen har nok været på en 6-8 km.
Da vi havde noteret vores hjemkomst i logbogen, satte vi os ud på den private altan og fik lidt sol, når ikke lige de mange skyer dækkede for den. Men her er det så muligt, at sidde som en anden sørøver med en papegøje på skulderen, at læse, tage en lille lur, og få skrevet på siderne her.

Da vi sad til aftensmad var der en possum, der havde valgt at spise lige uden for vores vindue (man skulle have haft taget kamera med til aftensmad!). Der var blevet lagt nogle frugter ud til den, og vi var jo så heldige at den havde valgt at spise på samme tid som os.

Som sagt har vejret ikke rigtig været med os i dag. Temperaturen har ikke været over 17 grader og så blandet vejr med vind, sol og regn.

 

Her på stedet er det ikke muligt, at starte rigtig tidligt, da morgenmaden ikke serveres før kl. 7.30. Eller der omkring. Man hænger sig ikke så nøje i klokkeslæt, det bliver, når personalet er klar. Vi stod ellers klar til at kaste os over maden, (vi spiser jo næsten ikke noget her…) så vi kunne komme ud på vores egen udflugt. Da vi endelig havde fået guffet maden i os, skulle vi lige proviantere med vand, kiks, chokolade og andre nødvendigheder til en ekspedition i den store regnskov. Vi havde kortet klar fra i går, og havde spurgt i aktivitetscenteret om, der var noget vi skulle være opmærksomme på.

Da vi efter nogen tid (ja, de fulgte heller ikke rigtig åbningstiderne) havde vi fået provianteret, og noteret i logbogen, hvor vi ville gå hen, og hvornår vi var gået. Så begav vi os af sted. Hvor pinligt det end er, må vi indrømme, at vi havde problemer med ruten allerede inden vi havde forladt ressort-området. Vi kunne ikke finde den sti, vi skulle følge mod The Wishing Tree. Efter lidt tid, hvor vi havde dasket rundt og ledt (og desperat forsøgt at ligne nogen, der vidste hvad de lavede) fandt vi endelig noget. –Og efter en ti minutters vandring kunne vi se, at vi var på rette vej.

Vi gik mod Moran’s Falls og fik undervejs set noget rigtig flot natur. Vi pillede dog hverken ved træer eller buske, hvilket vi senere blev ret glade for. Da vi havde set Moran’s Falls, bestemte vi os for, at vi da lige kunne tage Python Rock Lookout med med det samme. Det var bare en 3,2 km oveni. Det kunne vi nok klare. På vores vej ud mod Python Rock, så vi et lille advarselsskilt. Ikke nok med at de har stinger vandmænd de har også en slags stinger-plante her i regnskoven, som man kan blive rigtig skidt af at røre. Dens torne skulle eftersigende kunne gå i gennem stof, også denim. Det siges at den brænder 1000 gange mere end en brændenælde (vi tager deres ord for det da der ikke lige var nogen af os der havde lyst til at prøve), og at smerten varer i op til 10 dage. – Og så kommer smerten i øvrigt igen, hver gang man går i et varmt bad i ca. 4 uger efter. Vi fik lige taget armene ind til kroppen og blev meget opmærksomme på omgivelserne. Turen endte med at blive en 8-10 km, så vi satte os med god samvittighed til frokostbordet og valgte vores 3 retters menu.

Klokken 14 skulle vi være klar til vores Rainforest Walk. Vi var 5 i gruppen, og turen tog ca. 1½ time. Vi gik vel omtrent 1½ km alt i alt. Undervejs kiggede vi på en del fugle, planter, svampe og træer. Vi lærte også, hvorledes vi skulle håndtere slangerne, hvis vi skulle støde på en af dem. Vi fik også lært lidt om edderkopper, men selvom guiden forsøgte at få en til at komme frem, virkede det ikke rigtigt.

Efter turen, en lille vejfortjent lur (det må være den friske bjergluft) og en pils i baren, var det igen tid til at spise. Så det gjorde vi. Herefter lånte vi en ikke særlig skarp lygte og gik ud i skoven igen. Denne gang for at se om det virkelig var en selvlysende funkis (svampe-fætter), vi havde set om eftermiddagen. Det var det så ikke. Efter de mange strabadser gjorde vi, hvad vi hver i sær er gode til. Anne kravlede under sit tæppe med en bog, Thomas gik en tur i baren.

 

Så skulle vi til det endnu en gang. Vi fik pakket alle vores ting ned i de små tasker igen og blev afhentet kl. 0745. Endnu engang skulle vi skifte på busterminalen. Denne gang for at kunne komme videre til O’Reilly’s.

Køreturen til O’Reilly’s tog 3½ time fra busterminalen. Det var nu også med nogle stop undervejs, hvor der tilfældigvis var en masse souvenir butikker(hvis nogen skulle få en uendelig trang til lige at skabe sig et behov). Ellers gik turen gennem dale og op ad bjergskranter. Det var en flot tur med masser af god udsigt. Desværre var stoppende lagt mest an på pengepungen og ikke på den flotte udsigt. Vi havde dog regnet med, at det bare var en bustur direkte til O’Reillys, så hele turen var ren bonus.

Da vi ankom hertil, fik vi tjekket ind (hotellet mente for 5 dage, vi mente 3), og smidt vores bagage ind på vores værelse. Det er med udsigt over bjergene og til de blå og røde papegøjer, der synes de skal campere på vores altan-gelænder.

Bagefter var det over i restauranten og spise vores 3 retter menu (det kan man jo ligeså godt, da vi har betalt for fuld forplejning). Efter vi havde spist så meget at vi næste ikke kunne gå, (vi kender nogen, der måske skal på kur, når de kommer hjem,) måtte vi hellere komme ud og bevæge os lidt. Så vi startede med at gå deres Tree Top Walk. Man starter med at gå nogle hundrede meter langs regnskovbunden på en træ sti (sådan en slags lav, fast gangbro lavet så turisterne kan gå i deres klip-klappere i skoven). Da vi så var kommet lidt længere ind i regnskoven, skal man ud på en bjælkebro, som langsomt stiger op til 20meter mellem trækronerne. Her får man så et perfekt udsyn af skoven fra toppen. Faktisk er man ikke helt i toppen, en del af træerne er noget højere. Selve gåturen mellem trækronerne er nok omkring 200 meter. Da vi var kommet ned fra toppen af regnskoven igen, gik vi en tur ind i den botaniske have. Her gik vi rundt og kikkede på alle planterne og blomsterne og kunne dufte de forskellige ting. Samtidig med den naturoplevelse fik vi lige lidt ekstra bonus. Vi mente at dem, der gik lige bag os, måske skulle give deres knægt lidt mindre sukker. Vi slap dog væk fra dem og kunne gå stille og roligt rundt selv.

Efterfølgende gik vi rundt på resortes grund og så, hvad der var af muligheder. Vi fik også kikket på alle de dyr, det vrimler med. – Og man skulle jo lige forbi deres souvenirbutik. Det eneste vi købte var dog en vandrekort (og så lige en ny kasket til Anne, der har måttet kassere den gamle, der var blevet for klam).

Fordi det er skoleferie hernede, er der ekstra mange aktiviteter for børn. Det gør, at der ikke er de lange guidede vandreturer, vi havde håbet på. Så vi må ud at gå selv, hvilket nok heller ikke er så dumt. Så kan vi nemlig selv bestemme, hvilket lydniveau det skal foregå i. Så vi har bestemt os for at selv at vandre en tur i morgen, når vi har fået morgenmad, og vi har meldt os til en vandretur i regnskoven med guide om eftermiddagen.

Den sidste del af eftermiddagen blev brugt på vores terrasse i solen for lige at få lidt ekstra sol på kroppen da det jo er ved at være sidste chance (er faktisk ikke ret let for os blege danskere, vi har ellers prøvet).

Da det blev aftensmad tid gik vi igen til restauranten for at nye vores 3 retters menu fra ala carte kortet (et slid, men nogen skal jo ofre sig), samt en rødvin som bliver lavet af O’Reilly gruppen lidt længere nede af bjerget.

Efter aftensmaden var det tid til at skifte tøj, da vi havde booket os ind på en tur ud for at se glow-worms.
Vi blev hentet og kørt et lille stykke ind i skoven, hvor efter vi selv skulle gå 700meter længere ind i skoven. Her var der placeret nogle bænke ved en lille å over for en mindre bjergskrant. Da guiden havde fået overbevist alle ungerne (og deres forældre) om, at de skulle slukke deres lommelygter og være lidt stille, fik vores øjne en chance for at vende os til mørket. Vi kunne på skranten se en masse små lys, som bliver lavet af glow-worm’ne for at tiltrække insekter. Dem skal de bruge for selv at kunne vokse til fluer, så cyklussen kan starte forfra. Efter vi havde siddet der i 10 minutter og kikket på de små prikker af floucerende lys, gik vi tilbage af samme sti og blev kørt tilbage til resortet.

Her sluttet vi af med en kold øl i deres Rainforest bar, hvor der om dagen også er god udsigt over området.